Jeg hedder Britta Thuren Larsen, født i 1961, gift og mor til to.

Jeg er uddannet psykolog (cand.pæd.psych.) ved Danmarks Pædagogiske Universitet i København.

Jeg har 20 års erfaring med pædagogiske  og psykologiske problemstillinger og opgaver.
Jeg har arbejdet med formidling, rådgivning, vejledning, udredning og behandling.


I mit samarbejde med mænd og kvinder, er eller har vanskelighederne været i forhold til f.eks:
angst, depression, stress, manglende selvværd, komplicerede familieforhold, vanskelighder i  parforholdet,  voldsomme erindringer fra barndommen.
identitetsforvirring, mobning, spiseforstyrrelser/ anden selvskadende adfærd.

Derudover har jeg med baggrund i mange års praksis stor erfaring i at samarbejde med børn og unge.
Jeg har ydet konkret rådgivning og vejledning til familier med henblik på at harmonisere og stabilisere  barnets udvikling og de familiære forhold. 

Jeg har stor indsigt i og erfaring med at samarbejde vedrørende de psykiske vanskeligheder, som kan følge med fysiske handicaps. 

Jeg har ydermere erhvervet stor viden om og erfaring med par / ægteskabs - rådgivning.

Hvilke arbejdsmetoder:

Jeg arbejder udfra en ressourcefokuseret tilgang og er ikke fastlåst i en bestemt psykologisk skole.
Jeg benytter overvejende samtale og arbejder med følelser, tanker, adfærd, relationer og miljø.

Hovedvægten i den psykologiske behandling vil være hjælp til selvhjælp, hvor den enkelte bliver bedre til at forstå sig selv/andre og selv ser løsningen på mulige problemstillinger.
Derudover kan jeg tilbyde konkret pædagogisk og psykologisk rådgivning og vejledning.

Som medlem af Dansk Psykolog forening arbejder jeg i overensstemmelse med
gældende love og regler (tavshedspligt mv.)

 
Psykolog Britta Thuren Larsen Klinikadresse: Toggangen 1 st. tv, 2730 Herlev. Tlf: 3032 5883 - Email: psyk@os.dk Medlem af Dansk Psykolog Forening